Hjem

Biografi


Ib Ravn

Jeg arbejder med forandringer i den måde vi organiserer os på og forestiller os verden på. Praktisk arbejder jeg med videnledelse og mødefacilitering og teoretisk med videnskabens rolle i eksistens og samfund. Begge dele formidler jeg i tekst og foredrag.

Jeg er forskningsleder på Learning Lab Denmark, hvor jeg igangsætter og koordinerer forsknings- og udviklingsaktiviteter på området "Tools for the Knowledge-Based Organisation".

Som skribent har jeg udgivet to bøger om videnskab og verdensbilleder, været medredaktør af tidsskriftet Paradigma, publiceret i videnskabelige tidsskrifter, skrevet en snes kronikker i dagbladene og et halvt hundrede andre populærvidenskabelige artikler, samt i otte år anmeldt natur- og samfundsvidenskabelig litteratur i Berlingske Tidende og Politiken.

Jeg har holdt over hundrede fordrag om videnskab, videnledelse, livskvalitet mm. for HIV-smittede narkomaner, ledere i Danske Bank, sygeplejersker i Gladsakse, kybernetikere i Washington, D.C., og mange flere.

Her følger en web-egnet biografisk oversigt. Se mit CV for en kortere version.

Ungdom
Efter en glad ungdom med venner, volley og gode skoler blev jeg student fra Nørre G. i udkanten af København. Mit godt kvarte århundrede siden da falder i to faser. I den første surfede jeg som fuglefri studerende rundt efter spændende teori, i den anden har jeg forsøgt at realisere det almene med familie og borgerligt praktisk arbejde.

Den første fase indledtes med et efterårs ophold på Forskningshøjskolen i Haderslev i 1976, hvor jeg mødte filosoffen Poul Bjerre og digteren Simon Grabowski. Fra den første fik jeg et humanistisk fundament for livet, fra den anden et åndeligt.

England og USA
Jeg søgte en videnskabelig version af specielt det første fundament i kybernetik og systemteori, som var lovende tværvidenskabelige og holistiske discipliner dengang i halvfjerdserne. Det førte mig til det uanseelige City University i London, hvor jeg tog en Bachelor’s i Systems and Management, samt videre til the Wharton School of Business ved University of Pennsylvania, kapitalismens videnskabelige højborg i USA, hvor den humanistiske systemtænker Russell L. Ackoff ledede et subversivt Department of Social Systems Sciences (nu lukket – for anderledes). Her tilbragte jeg det meste af 1980'erne med at stå på ski og windsurfe med studiekammerater fra hele verden om dagen og læse og skrive i umådelig intellektuel frihed om natten (o, rosenrøde studietid), i lykkelig eksil fra Danmark, hvis åndsliv i den periode prægedes af marxister der ikke ville give slip og postmodernister der ikke ville holde fast.

Paradigma
I et forsøg på at etablere et brohoved for konstruktiv tænkning fra videnskaberne var vi en gruppe, der i 1986 med Søren Brier som initiativtager lancerede tidsskriftet "Paradigma - tidsskrift for videnskab og virkeligheder". Det holdt i fire år, indtil bukserne sprak, ikke økonomisk, som man nemt kunne tro, vi lå fint med tusind abonnenter til det sidste, men pga. uenigheder i redaktionsgruppen om indhold og niveau.

Ph.D.
Lidt før jeg tog til USA i 1981 faldt jeg over David Bohm, som jeg regner for min tredje læremester (Bjerre, Ackoff, Bohm). Hans kvantefysisk og mystisk inspirerede helhedstænkning har et noget større potentiale end systemtænkningen. Jeg udviklede hans begreb indfoldet orden, så det også fik betydning for den helhed i liv og samfund, som jeg søgte teoretisk udtryk for. Jeg skrev min Ph.D.-afhandling herom 1985-89, samtidig med halvtidsansættelse som forskningsassistent på projekter om alkoholkontrolpolitik, forskningsetisk udfordrende sponsoreret af Anheuser-Busch.

Munksgaard
Hjemvenden i 1989 fandt jeg og Munksgaards Forlag hinanden. Direktør Joachim Malling havde brug for en mand til at videreføre den af Tor Nørretranders lancerede videnskabelige essayserie Nysyn, og jeg fandt tjansen som forlagsredaktør med udgivelser inden for videnskab og samfundsdebat et udmærket sted for professionel genindtræden efter mine samlet ni år udenlands.

Familie
På Munksgaard fandt jeg også Nya Guldberg, som jeg ægtede i 1991 og siden skiltes fra i 2002. Vi flyttede til Dragør i 1997 med vores børn Clara og Alma, der nu er 12 og 9 år. De har deres primære hjem hos Nya 300 meter fra den lejlighed i den gamle by, som jeg flyttede ind i ved vores separation. Min mor Åse kommer på tolvte år cyklende flere gange om ugen fra Østerbro og ser til ungerne hos både Nya og mig.

Livskvalitet
Efter halvandet år med Merete Ries som min nye chef i det Rosinante, som Munksgaard havde opkøbt, skiltes vores veje i 1994. På det tidspunkt skulle Søren Ventegodt flytte sit Forskningscenter for Livskvalitet ud af Rigshospitalet og blive selvstændig. Denne uafhængige platform for forskning i det gode liv tegnede godt, så jeg lod mig hverve i og tilbragte et par udfordrende og lærerige år med at formidle centrets forskningsresultater og fortræffelige budskab om personligt ansvar for egen sundhed, udvikling og tilværelse. Vi brugte desuden det meste af et år på at udvikle et eksistentielt krævende værktøj til forbedring af arbejdslivskvalitet for ledere og medarbejdere, økonomisk støttet af Erhvervsfremme Styrelsen.

Anmelderi
På det tidspunkt havde jeg været længe nok borte fra forlagsbranchen til, at jeg syntes jeg kunne begynde at anmelde tidligere kollegers og konkurrenters udgivelser (og desuden savnede jeg den vante rolige strøm af bøger ind på hylderne), så jeg bragte mig selv i forslag som boganmelder for naturvidenskabelig litteratur ved Berlingske Tidende, hvorfra jeg et halvt år senere skiftede til Politiken. (Uoverensstemmelser vedr. forholdet mellem videnskab og ånd betød, at litteraturredaktør Bjørn Bredal benyttede mig stadig mindre, hvorfor jeg afsluttede den tjans i efteråret 2004.)

Amphion
Jeg fattede omkring 1996 teoretisk interesse for konflikter, og startede i tilknytning til det af Else Hammerich nyoprettede Center for Konfliktløsning en gruppe, der skulle udvikle et værktøj til løsning af konflikter på arbejdspladsen. I den anledning mødtes jeg med mediator Lin Adrian og direktør Søren Viemose fra ENCORE, European Negotiation and COnflict REsolution. Det var et center med et hjerte, og jeg begyndte i 1997 i Amphion, det firma hvor ENCORE var en afdeling. Som rådgiver og informations­medarbejder omfattede mine opgaver forhandling, videnregnskab, forlagsarbejde og webredaktion.

Nelkon
Amphion blev i 1999 overtaget af Nellemann Konsulenterne A/S, der ejes af det rådgivende ingeniørfirma NIRAS, og vi flyttede 16 mand fra Frederiksberg til NIRAS' domicil i Allerød. Siden nedlagde vi ENCORE, og udviklingsprojekter om videnledelse og det gode arbejde optog mig stadig mere.

Learning Lab Denmark
Som Nellemann-konsulent udarbejdede jeg for Learning Lab Denmark et beslutnings­grundlag for oprettelse af et konsortium (dvs. en klynge projekter) om viden og videnledelse i organisationer. Konsortiet blev oprettet i 2002 og jeg ansat som dets leder. Min opgave er at sætte forskning og udvikling i gang på området, i samarbejder mellem forskere og private og offentlige virksomheder.

Videnprocesser mellem mennesker
Konsortiet bliver i 2004 omdøbt til et forskningsprogram med emnet ”Facili­tering af videnprocesser mellem mennesker i organisationer”. Her sidder jeg med en hånd­fuld dejlige kolleger og forsker i og udvikler videndeling m.m. på tre områder: På interne møder i organisationer, på konferencer ude i byen og i samspillet mellem universiteter og erhvervsliv.

Fritid
I min fritid i Dragør er jeg sammen med ungerne, spiller tennis om sommeren og badminton om vinteren og har netop afsluttet et manuskript i bogstørrelse, Forskning i sammenhænge, om natur- og samfundsvidenskabernes (fattige) bidrag til sammenhænge i eksistens og samfund.

Mission
På invitationen til min 40 års fødselsdag for snart ni år siden citerede jeg uforvarende Dantes åbning fra Den guddommelige komedie:

På midten af vor bane gennem livet,
jeg fandt mig i en skovs bælgmørke sale,
forvildet fra den vej, som var mig givet.

I et forsøg på at finde den vej indså jeg nogenlunde samtidig, at hvis en virksomhed kunne have et "mission statement", der udtrykker dens mål og mening, så kunne jeg også. Jeg formulerede det omkring 1998:

Med udgangspunkt i videnskabelig teori og filosofi at bidrage til at skabe forståelser af menneske, natur og kosmos, der bedst muligt fremmer det gode liv i det gode samfund.

Som det fremgår handler den mission om at skabe forståelser, en temmelig intellektuel syssel. Siden da har jeg hos Nellemann Konsulenterne og på Learning Lab Denmark i stigende grad givet den som facilitator for processer mellem mennesker, videndeling, mødeledelse og deslige – et meget praktisk og udadvendt arbejde, som jeg også får meget ud af. Men hvordan skal det rummes i den mission uden at bukserne sprækker?